Giftfri have: lad fuglene gøre arbejdet

Derfor giftfri

Gift kender ikke forskel på ven og fjende

Sprøjtemidler rammer sjældent kun det, du sigter efter. Den samme gift, der tager bladlusene, rammer bierne, mariehønsene og de mange små hjælpere, du faktisk gerne vil have i haven.

Det går også ned i jorden. Et sundt jordliv — regnorme, svampe og alt det, du ikke kan se — er selve motoren under en have, der trives. Gift slider på den motor.

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler samme vej: læg sprøjten væk, og lad haven finde sin egen balance. Så kommer nyttedyrene tilbage af sig selv.

Fugle mod skadedyr

En musvit-familie samler larver fra morgen til aften

Insektædende fugle er naturlig skadedyrsbekæmpelse i sin enkleste form. Musvit, blåmejse og gråspurv lever af de samme larver og insekter, der ellers går efter dine træer og bede.

Om foråret er det ikke småting. En fuglefamilie skal bruge enorme mængder larver til at fodre ungerne — netop når skadedyrene topper. Et par gråspurve kan samle titusindvis af insekter og larver til deres unger på en enkelt sæson.

Musvitten er den, der flytter mest. Vil du se, hvad forskningen faktisk har målt, har vi samlet tallene på siden om musvit mod larven fra helvede.

Sådan inviterer du dem ind

Byg en have, hjælperne gider bo i

Du kan ikke tvinge en fugl eller en mariehøne til at flytte ind. Men du kan gøre haven til et sted, de bliver. Fire ting rykker mest:

Et sted at yngle. Insektædende fugle mangler ofte gode redehuller. En redekasse med 32 mm hul er skræddersyet til musvitten — og holder de større fugle ude. Se huset i genbrugt iroko — 650 kr.

Vand, buske og lidt uorden. En lav skål med rent vand. Hjemmehørende buske som hyld, tjørn og hassel. En tæt hæk og et hjørne, hvor bladene får lov at ligge. Det er der, insekter, føde og redemateriale gemmer sig.

Og så det vigtigste: lad være med at sprøjte. Hver dåse gift, du dropper, er et måltid mere til hjælperne.

Det handler om balance — ikke om at udrydde

En giftfri have er ikke en have helt uden bladlus og larver. Det skal den heller ikke være. De skadedyr er selve føden, der holder mariehøns, bier og fugle i haven.

Målet er ikke nul skadedyr. Målet er balance — at hjælperne er talrige nok til at holde skadedyrene nede, så ingen del løber løbsk. Det tager en sæson eller to. Til gengæld passer det derefter stort set sig selv.

Ofte stillede spørgsmål

Virker giftfri skadedyrsbekæmpelse i en helt almindelig have?

Ja. Biologisk bekæmpelse af skadedyr er hverdagen i de fleste haver — du lægger bare op til, at nyttedyrene bliver. Du får færre skadedyr, ikke ingen, og du slipper for gift i jord, bær og drikkevand.

Hvilke fugle spiser skadedyr i haven?

Især mejserne. Musvit og blåmejse lever af larver, bladlus og andre småinsekter, og gråspurven hjælper til. Om foråret fodrer de næsten udelukkende ungerne med larver.

Hvordan tiltrækker jeg insektædende fugle?

Giv dem et sted at yngle, vand at drikke og buske at gemme sig i — og hold op med at sprøjte. En redekasse til musvit er det hurtigste enkelttiltag: hæng den op, og lad fuglen komme til haven i stedet for naboens.

Er en redekasse nok, eller skal jeg også sprøjte lidt?

Du skal ikke sprøjte — det underminerer hele idéen ved at fjerne fuglenes føde. En redekasse er ét skridt i en giftfri have. Kombinér den med buske, vand og lidt vild uorden, og hæng den op det rigtige sted, så bygger balancen sig selv op over sæsonen. Har du frugttræer med larveangreb, er musvit-siden det rette sted at starte.

Læg sprøjten væk. Lad fuglene gøre arbejdet.

Gift kender ikke forskel på ven og fjende

En musvit-familie samler larver fra morgen til aften

Byg en have, hjælperne gider bo i

Det handler om balance — ikke om at udrydde

Ofte stillede spørgsmål

Giv haven sin balance tilbage